Julefrokosten er for mange årets vigtigste frokost. Det er her, kollegerne løfter glasset sammen, familien samles om den lange bord, og hvor sild, snaps og julehygge hører til. Hos Kok Amok samler vi julens bedste smage til en julefrokost, der passer til netop jeres selskab – uanset om det er den klassiske julefrokost, den store julefrokost eller en gastronomisk juletapas med ekstra lækre råvarer.
Vi lægger vægt på håndværket. Vores sild bliver marineret med kærlighed, karrysalaten laves fra bunden, og de varme retter bliver tilberedt, så de smager af jul og ikke af genopvarmning. Råvarerne er udvalgt med omhu, og menuerne er sammensat, så der både er genkendelige klassikere og små overraskelser til dem, der gerne vil prøve noget nyt.
Klassisk julefrokost – 275 kr. pr. person
Vores klassiske julefrokost er den trygge ramme om et godt julebord. Her er silden anrettet i skåle til 5–7 personer med blandt andet gammeldags modnet sild med løgringe og dild, kryddermarinerede sild med kapers og hakket løg samt hjemmelavede karry-æggesalat pyntet med ærteskud.
Stor julefrokost – 375 kr. pr. person
Den store julefrokost giver jer det klassiske julebord med mere af det hele. Ud over silden, byder menuen på varme retter som gammeldags sylte serveret med rødbeder og sennep. Retter, der giver både mæthed og juleglæde.
Gastronomiske Julesmåretter – 500 kr. pr. person
Til jer, der vil have julefrokosten et hak op i kvalitet, tilbyder vi gastronomiske julesmåretter. Her er der blandt andet jordskokcreme med Baerii caviar, hummersalat anrettet på rød grape pyntet med sesam-vagtæl og serveret med kørvelmayo samt saltet torskeryg anrettet på porresalat, serveret med kold skaldyrssauce. Det er julefrokosten til den særlige anledning.
Klik ind på den enkelte menu for at se alle retterne. Skal I være mange, eller har I særlige ønsker til allergier, tidspunkt eller drikkelse, hjælper vi gerne med at sammensætte den rigtige julefrokost til jeres selskab.
Book julefrokosten i god tid – december fyldes hurtigt op. Kontakt os for at høre nærmere om datoer og muligheder, eller læs mere om vores anretninger og selskaber.
Vi har svaret på en masse spørgsmål om alt fra bestilling til levering og betaling. Se alle svarene i vores FAQ.
500,00 kr. pr. person
275,00 kr. pr. person
375,00 kr. pr. person
Først og fremmest mange tak for maden – det var virkelig lækkert!
Forretten var super indbydende og velsmagende, og portionsanretningerne fungerede rigtig godt.
Hovedretten var også virkelig vellykket med mørt kød, saftige og smagfulde grøntsager samt perfekt tilberedte kartofler.
Desserten var ligeledes flot, indbydende og ikke mindst velsmagende.
Det skal I virkelig have ros for – stor tak til jer!
Allerførst - Tak for det flotte arrangement med den dejlige mad til min
fødselsdagsfest i lørdags, det så rigtigt flot ud og smagte fantastisk.
Mine gæster roste også maden.
1000 tak.
Først og fremmest for at lever frokost til os i dag, på trods af noget dato forvitring.
Det er vi meget taknemmelige for.
Men også for en fantastisk frokost af høj kvalitet, en dejlig sammen sætning af lidt traditionelle retter og nytænkning.
Vores gæster og vi meget ret imponeret over maden, og at i var i stand til at levere med så kort varsel.
Det er bestemt ikke sidste gang vi bestiller frokost hos jer.
Endnu en gang mange gange tak.
Vi har som udgangspunkt åbent alle dage på nær de sædvanlige helligdage som d. 24.12. og d. 1.1. Enkelte dage er som oftest travle for os, hvorfor det er vigtigt at være i god tid med reservation af dato samt bestilling af menu.
Ønsker du at foretage ændringer i din bestilling, kan dette gøres indtil 8 dage før dit arrangement.
Vores priser er ikke inkl. levering. Inden for Slagelse bygrænse er prisen 125,-, og ellers er vores leveringspriser delt op efter postnummer. Du kan se leveringspriser for dit postnummer her.
Når du skal betale for din bestilling, har du flere valgmuligheder.
1. Du kan betale via bankoverførsel eller MobilePay, når du modtager din faktura
2. Du kan betale i ved afhentning af maden, hvor vi både modtager kontant (lige penge), dankort og MobilePay
3. Du kan betale, når du får leveret maden, hvor vi kun modtager kontant (lige penge)
Oplys den præcise leveringsadresse, så vores GPS kan finde frem til jer.
Hvis noget af din bestilling mangler, så ring til os hurtigst muligt, så vi kan nå at reagere på det. Er det først blevet opdaget efter, det er for sent, så ring eller send os en e-mail, så vi sammen kan finde en løsning.