Vi sætter stor pris på at høre fra jer, så efterlad gerne en anmeldelse på enten Trustpilot eller Facebook og fortæl os om din oplevelse.
Vi gør opmærksom på, at det d. 31. december kun er muligt at bestille vores nytårsmenu og desværre ikke andre menuer, buffeter og retter fra cateringkortet.
Maden bliver leveret færdiganrettet på fade og i skåle, så det er klar til at sætte på bordet. Alle kolde retter bliver leveret i brødkasser, så der er mulighed for at stable kasserne. De varme retter leveres i termokasser, og her skal du være opmærksom på, at der kan være op til tre lag i én termokasse. Så tjek gerne en ekstra gang, inden du ringer og siger, at der mangler noget.
Det er vigtigt, at vi kan komme i kontakt med dig eller kan få fat på en, som kan besvare vores eventuelle spørgsmål, og som kan guide os på vej i tilfælde af, at GPS’en ikke kan finde frem.
Du modtager en faktura 2-3 dage før datoen for dit arrangement. Her kan du se det samlede beløb både inkl. og ekskl. moms. Vil du betale med bankoverførsel, er det også her, du kan se vores bankoplysninger.
Har du særlige ønsker til maden til dit arrangement, er du velkommen til at sende Morten en e-mail på mad@kok-amok.dk, hvor han vil tage stilling til, om det kan lade sig gøre, samt hvad det i så fald vil koste. Vi er som udgangspunkt altid klar på at få dine ønsker opfyldt.
Hej Morten,
Mange tak for den dejlige mad til min fødselsdagsfest i lørdags. Det så rigtigt flot ud og smagte fantastisk. Gæsterne roste også maden.
Hej Morten
Jeg er ansat på Fazade i Korsør, og har idag været til reception som I har faciliteteret.
Har selv en baggrund i den branche, og må sige at det var et supert set up, lækker mad, og især de 2 griller var fantastisk.
Så stor ros herfra.
Kære Kok Amok. Tusind tak for lækker mad i aftes. Flotte anretninger, mængderne gavmilde og smagen i top. Chaufføren var både sød venlig og hurtig. Mine gæster var glade mætte og tilfredse. Tak for endnu engang at leve op til forventningerne. Det er snart mange gange jeg har bestilt fra jer og det er bare altid godt. Tak.